MATEMATIK ER FOR ALLE
Lær matematik på den sjove måde med Matematikrammer
Grundidéen med Matematikrammer som understøttende materiale er at synliggøre det matematiske ordforråd med henblik på at kickstarte og fastholde det sproglige arbejde i matematik. Dette kan fx foregå ved at skabe forforståelse til emner og matematiske aktiviteter gennem sprogligt arbejde med de til emnerne hørende ordforråd.
De udvalgte ord præsenteres for eleverne, og der arbejdes som udgangspunkt med både ordenes form (huske/repetere, stave, udtale) og med ordenes indhold (oversætte, forklare og forstå). Indholdet arbejder man med ud fra illustrationer, som man kan italesætte.
Med dette udgangspunkt fungerer arbejdet med Matematikrammer i starten som ren sproglæring, hvor der arbejdes med gloser og italesættelse af ordbetydninger, for først derefter at fokusere på brug af gloserne i deres rette miljø – matematikafhængige situationer – hvor diverse erfaringer fremadrettet er med til at skabe og fastholde ordets indhold for den enkelte elev.
Bloom og Lahey (Lois Bloom, Margaret Lahey: Language Development and Language Disorders (Wiley) definerer sprog med følgende model, der viser, at sprog består af tre elementer: Form, indhold og funktion. Disse tre elementer i elevens sproglige udvikling er lige vigtige og forudsætter hinanden i forhold til både elevens impressive og ekspressive sprog.
Matematiksprogets elementer kan således forsøges anskueliggjort ud fra modellen herunder. For at mestre matematiksproget skal eleven således mestre alle tre elementer.
Mht. til de tre elementer i sproget som her beskrevet – form, indhold og funktion – er det nærliggende at drage en parallel til de første tre niveauer i Blooms taksonomi: kende, forstå og anvende. Eleverne skal således beherske alle tre niveauer i taksonomien, førend man kan sige, at de mestrer matematiksproget til fulde.
FORM | INDHOLD | FUNKTION |
---|---|---|
kende | forstå | anvende |
|
|
|
Når et ord anvendes funktionelt i et matematisk-sprogligt integreret arbejde kommer der en mere præcis forståelse af ordet, for først når man gør sig erfaringer, konstruerer man sin egen viden ud fra et socialkonstruktivistisk syn på læring. Derfor vil det være godt hurtigst muligt at arbejde med praktiske øvelser og matematikopgaver, som afkræver brug af ordene både impressivt og ekspressivt.
Samtidigt kan man arbejde videre med at træne ordenes form og indhold vha. forskellige aktiviteter for at konsolidere formen og for at give mulighed for at arbejde sig frem mod en stadig større indholdsforståelse. Træningen kan også være med til at sikre, at ordforrådet fastholdes i hukommelsen, så ordene på sigt kan genkaldes med indhold.
Det arbejde, som starter som ren sproglæring går således over til at blive en integreret del af at lære et begreb. I bedste fald kan arbejdet med matematikrammer således fungere som oversættelsesled mellem fagsproget og hverdagssproget, så det matematiske fagsprog med tiden bliver en del af elevens hverdagssprog.